Hawker Hunter

Danmark : Flyvevåbnet i Danmark modtog 30 Hawker Hunter F51 jagerfly 1956 til Eskadrille 724 ved Flyvestation Ålborg. Senere flyttet til Karup og endelig Skrydstrup. Opløst 1974.

AFW/84 : Luftvåbnet i Saudi-Arabien modtog 6 Hunter FGA.9 jagerbombere og 2 T.66 kamptrænere fra Storbritannien. De første fly kom i tjeneste nær grænsen til Nordyemen primo 1967. Typen blev senere doneret i Jordan for at erstatte de fly, som var gået tabt under Seksdageskrigen i 1967.

FF/87 : Hawker Hunter T.Mk.7, F.Mk.51 og T.Mk.53 | Prototypen til Hawker Hunter, der havde betegnelsen P.1067, fløj så tidligt som den 20. juli 1951. To år senere begyndte de første serieproducerede Hunter at forlade Hawker Siddeley fabrikkernes samlelinjer.
   Der var tale om et smukt, velflyvende og harmonisk fly med meget rene linjer, og det opnåede hurtigt stor popularitet blandt piloterne. Hunter gjorde tjeneste først og fremmest ved Royal Air Force gennem en lang årrække.
   Der blev gennem stadig videreudvikling af typen fremstillet adskillige versioner spændende fra den rene dagjager over jagerbomber og fotorekognosceringsfly til en tosædet træner.
   Hunter viste sig også at være et godt eksportobjekt, og den opnåede at blive solgt til henved 20 andre brugerlande, deriblandt Sverige, Schweiz, og Danmark. Sverige modtog den første af sine i alt 120 stk. Hunter F.Mk.50 (identisk med F.Mk.4) i august 1955. Svenskerne betegnede selv flyet J 34.
   Schweiz bestilte så sent som i 1970 yderligere 70 renoverede Hunter ved Hawker og råder stadig over et betragteligt antal fly.
   Flyvevåbnet modtog de første to af sine i alt 30 stk. Hunter F.Mk.51 i slutningen af januar 1956, og den 10. september samme år var alle 30 fly leveret. F.Mk.51 var stort set identisk med F.Mk.4, der var den mest udbredte Hunter-version. Den adskilte sig fra de tidligere versioner ved at have en kraftigere motor, større brændstofkapacitet og mulighed for anbringelse af våbenlast ophængt under vingerne.
   Der blev endvidere bestilt to stk. T.Mk.53 trænere til levering i efteråret 1958. De danske Hunter afløste ESK 724's Meteor Mk.8 og opererede først fra Flyvestation Ålborg. I 1958/59 flyttede eskadrillen via Karup til Skrydstrup, hvor den blev til nedlæggelsen i 1974.
   I 1967 blev der indkøbt yderligere 2 stk. tosædede Hunter T.Mk.7, der havde tilhørt det hollandske flyvevåben. Selv om det ikke umiddelbart lyder logisk, var årsagen, at Flyvevåbnet havde fået F-104 et par år tidligere. For at undgå at få helt nyuddannede og dermed uerfarne piloter på F-104 skulle ESK 724 fungere som fortræning for kommende Starfighter-piloter. Det gav større gennemtræk i eskadrillen og dermed større behov for omskoling.
   Ellers var eskadrillens hovedopgave luftforsvar i lav højde, hvor eskadrillen havde et forbilledligt samarbejde med Luftmeldekorpsets lavvarslingscentraler. Udover luftforsvar fløj ESK 724 også målslæb for luftmålsskydninger, både for eskadrillens egne piloter og for resten af Flyvevåbnets kampeskadriller.
   Som en Interessant lille krølle på historien kan det oplyses, at man i 1959 gjorde sig visse overvejelser om at overføre Hunter fra dagjager til jagerbomber. En vurdering viste, at det rent teknisk kunne lade sig gøre ved at anskaffe yderpylons til pods med 2,75" raketter og medføre 1000 punds bomber på inderpylons. Projektet kom dog aldrig længere end til papiret.
   Hunter-flyene var truet af udfasning flere gange, både fordi man forventede at få problemer med at finde reservedele, og også i håbet om at få mere moderne fly til afløsning. I en periode blev det også overvejet at lade flyenes rolle i det lave luftforsvar overtage af Hawk jord-til-luft missiler. Allerede i 1959 var det en alment anerkendt planlægningsfaktor, at flyene skulle udfases med udgangen af 1961. Dette tidspunkt blev flere gange udskudt, og som tidligere nævnt fortsatte flyene i tjeneste helt frem til 1974.
   Sidste Hunter-flyvning fandt sted den 30. april 1974, samme dag som ESK 724 blev nedlagt, idet eskadrillens resterende fly blev fløjet til Ålborg, hvor udfasningen fandt sted.
   Flyene var national ejendom og blev holdt flyveklare gennem et stykke tid, fordi Flyvevåbnet håbede på at finde en køber, der kunne leve op til de strenge danske betingelser for salg af våben til udlandet.
   To af de danske ensædede Hawker Hunter var blevet ophugget allerede først i 60'erne. Andre 11 stk. F. Mk. 51 totalhavarerede i løbet af de 20 år, typen var operativ, så med E-401 sat til side til Danmarks Flyvemuseum var der 16 ensædere og fire tosædere tilbage. I 1976 blev disse 20 fly købt tilbage af Hawker, der nu var blevet en del af BAC, British Aircraft Corporation.
   BAC håbede at kunne sælge dem alle eller nogle af dem til tredjelande efter en overhaling og eventuelle modifikationer efter købers ønske. Men markedet var mættet med den relativt gamle jager, og flyene blev i stedet for i løbet af de følgende år spredt over en del museer og flysamlinger verden over. Tre af dem blev solgt til private købere, to i England og en i USA, der anvender dem som privatfly og giver opvisning med dem.

EWAF/88 : Luftvåbnet i Somalia råder over ni Hawker Siddeley Hunter FGA.76/T.77 jagerbombere/rekognosceringsfly/kamptrænere.

WAPJ 11/92 : No. 237 OCU ved Royal Air Force råder over Hunter fly til træning af Buccaneer besætninger, idet der ikke findes en 2-sædet version af denne flytype.

EWMA/94: British Aerospace (Hawker/Hawker Siddeley) Hunter | Hawker Hunter modellen blev oprindeligt designet som en dagjager til afløsning af Gloster Meteor i RAF-tjeneste, men blev senere udviklet til at udfylde jordangrebsrollen. Prototypen foretog sin første flyvning 20/7/1951, forsynede Storbritannien med sit første lokalt udviklede jagerfly med tilbagestrøgede vinger og gav de unge piloter ved RAF et fly, der var på niveau med alle andre i verden. Produktionen nåede til sidst 1.927 stk., inkl. nogle produceret under licens i Belgien og Holland. I hænderne på en dygtig pilot forblev Hunter et konkurrencedygtigt kampfly et godt stykke ind i 1970'erne, hvor indiske, jordanske og irakiske piloter nedskød mere moderne kampfly fra modstandere, når Hunter modellen kom i kamp. Med Hunter F.Mk 6 (og en række tilsvarende eksportmodeller), fik Hunter den kraftigere Avon 200 series motor+++

AFM 11/18 : Hawker Hunter Aviation (HHA) har anskaffet et tosædet Hunter T72 fly [PP-XHH] fra den brasilianske flyproducent Embraer, som brugte dette eksemplar som ledsagerfly ved São José dos Campos. Flyet blev observeret i HHA-hangar ved RAF Scampton, Lincolnshire 4/9/2018. Var oprindeligt blevet bygget for Royal Air Force som et ensædet Hunter F4 kampfly [XE702] og foretog sin første flyvning 26/8/1955 inden levering 7/10/1955. Blev udfaset 12/771963, hvorefter det anvendtes til træning på jorden [som 7788M] ved No 1 School of Technical Training, RAF Halton, Buckinghamshire. Senere solgt til Hawker Aircraft [G-9-397] jan. 1972, inden det blev ombygget til tosædet T72 variant og leveret til det chilenske luftvåben 15/2/1974 [J-736]. Efter at være blevet udfaset i Chile 1995, var flyet oplagret i en årrække, inden det blev solgt til Embraer 2001.

AFM 6/19 : Et Hawker Hunter Mk58 fly ZZ190] fra Hawker Hunter Aviation (HHA) blev observeret ved RNAS Culdrose, Cornwall 26/3/2019. HHA modtog 12 brugte Hunter Mk58 fly fra det schweiziske luftvåben, som nu er stationeret ved RAF Scampton, Lincolnshire. Typen, som er forsynet med radarvarslingsmodtagere samt chaff- og flere-kaster, er desuden i stand til at medføre Air Combat Manoeuvring Instrumentation (ACMI) og EW-pods (electronic warfare). Ifølge HHA har flyene fra den kolde krigs æra gennemført meget få flyvetimer, hvoraf det førende fly har foretaget 3.000 timer, svarende til halvdelen af den planlagte levetid. De 3 primære Hunter Mk58 i tjeneste ved HHA omfatter ZZ1990, ZZ191 og ZZ194.

AFM 12/19 : I alt 7 civile leverandører har fået andel i en kontrakt med US Air Force for modstandertræning til Air Combat Command. Aftalen blev indgået af det amerikanske forsvarsministerium Pentagon 18/10/2019. Leverandørerne Air USA, Airborne Tactical Advantage Company (ATAC), Blue Air Training, Coastal Defense, Draken International, Tactical Air Support og Top Aces Corp afgav alle succesfulde tilbud for Combat Air Forces Contracted Air Support-programmet. Skal fungere som realistiske og udfordrende lufttrusler under avanceret modstandertræning samt trusler fra nærluftstøtte. USAF havde indledt en udbudsrunde for ADAIR-opgaver (adversary air) aug. 2018 og modtog 8 svar. Programmet vil dække omkring 30.000 timer af modstanderflyvning samt 10.000 timer af nærluftstøtte og Joint Terminal Attack Controller træning årligt. Luftvåbnet ønsker, at leverandørerne skal stille en række forskellige flytyper til rådighed for træning af sine jagerpiloter til fjerde- og femtegeneration kampfly. Samtlige platforme skal medføre EMC-pods (electronic countermeasures) leveret af regeringen samt infrarødt styrede luft-til-luft øvelsesmissiler. Kontrakten vil løbe frem til okt. 2024. Et Hawker Hunter fly Mk58 kampfly fra ATAC blev observeret ved MCAS Beaufort, South Carolina april 2018 under luftkampstræning for F-35B kampfly fra Marine Fighter Training Squadron 501.

AFM 4/20 : En Hunter T72 jettræner [XE688; faktisk XE704] gennemførte sin første flyvning i Storbritannien i 46 år, da det gik i luften ved RAF Scampton, Lincolnshire 29/1/2020. Det tosædede fly vil blive opereret fra basen af Hawker Hunter Aviation (HHA) som et Hunter Trials Platform Aircraft (HTPA). Dette Hunter fly havde fløjet for sidste gang i Storbritannien i feb. 1974, da det forlod Dunsfold, Surrey for levering til luftvåbnet i Chile som J-736 som del af transatlantiske Operación Atlante færgeflyvninger. Efter at være blevet udfaset fra chilensk tjeneste, blev flyet erhvervet af Embraer til brug som et ledsagerfly under udviklingsflyvninger ved Gavião Paixoto lufthavnen i Brasilien, hvortil det ankom i 2001 [som PP-XHH]. Under tiden i Brasilien havde HHA ydet støtte til flyet. Derefter købte det britiske selskab flyet, da det blev sat til salg og sendte det tilbage til Scampton aug. 2008. Efterfølgende gennemgik T72 modellen en langvarig periode med eftersyn og ombygning, inkl. installation af et glascockpit og forskellige moderne navigationssystemer. Har fået tildelt det britiske militære registreringsnummer XE688 og vil blive opereret på samme måde som HHA's andre Hunter fly — Military Registered Civil-Owned Aircraft (MRCOA) — reguleret af Military Aviation Authority. Vil blive brugt af det britiske forsvarsministerium samt den britiske forsvarsindustri til flyvningsopgaver. Tilføjelsen af T72 flyet vil gøre det muligt at omskole nye piloter til Hunter fly og hele HHA's flåde af Hunter fly er nu forsynet med standardmotorer af Rolls-Royce Avon 200-serien.

AFM 9/20 : Hawker Hunter Aviation's (HHA) seneste anskaffelse, en Hunter T72 model, blev observeret ved RNAS Yeovilton, Somerset 21/7/2020. Flyet havde været udstationeret på denne base for lokale operationer i flere uger. Var oprindeligt blevet leveret til Royal Air Force og tilgik senere det chilenske luftvåben. Er senest blevet brugt som et ledsagerfly af Embraer i Brasilien. Efter at være blevet sendt til HHA's base ved RAF Scampton, Lincolnshire, bliver flyet nu brugt til kontraktarbejde for det britiske forsvarsministerium.