Qatar | Boeing F-15 Eagle

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Flying Wing 5 Ababil 51 Squadron Al Udeid AB F-15QA (14) lev. 2021-
52 Squadron Al Udeid AB F-15QA -
53 Squadron Al Udeid AB F-15QA -

FG 18/11/16 : US Defence Security Cooperation Agency meddelte i denne uge, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt salget af 72 Boeing F-15QA Strike Eagle kampfly til Qatar. Aftalen, som også vil omfatte våbenpakke og indskolingstræning, forventes efterfølgende at blive godkendt af Kongressen. Forhandlingerne var blevet indledt for 3 år siden, men anskaffelsesprocessen er løbende blevet forsinket.

AFM 1/17 : Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt et muligt FMS-salg (Foreign Military Sale) på 72 Boeing F-15QA multirolle kampfly til Qatar 18/11/2016. Kontrakten vil desuden omfatte tilhørende våben, støtte, udstyr og træning. Produktionen af F-15 fly var forventet at ophøre i 2019, men denne ordre ville forlænge produktionen ind i næste årti. Udgør en massiv forøgelse af luftvåbnets styrke, som nu råder over kun 12 Mirage 2000-5DDA/EDA kampfly.

AFM 2/17 : Det amerikanske udenrigsministerium godkendte et muligt salg af op til 72 Boeing F-15QA multirolle kampfly til Qatar's luftvåben 18/11/2016, inkl. våbenpakke, støtteudstyr og træning. Kilder har afsløret, at aftalen faktisk vil omfatte 36 fly samt mulighed for indfasningstræning i det kontinentale USA. Det var forventet, at produktionen af F-15 fly ville slutte i 2019, men vil nu fortsatte ind i det næste årti.

FG 16/6/17 : Qatar har indgået en aftale med den amerikanske regering for købet af 36 Boeing F-15QA kampfly. US Defense Security Cooperation Agency (DSCA) havde udtrykt optimisme for at aftalen ville blive godkendt nov. 2016. Men det oprindelige antal fly omfattede 72 eksemplarer. F-15QA er en avanceret version af den tosædede F-15E Strike Eagle jagerbomber. Er bl.a. forsynet med en AESA-radar (active electronically scanned array), som både kan anvendes under luft-til-luft og luft-til-jord missioner. Qatar råder allerede over 12 Dassault 2000 kampfly med en gennemsnitsalder på 19,1 år, mens 24 Rafale kampfly er på bestilling.

AFM 8/17 : Qatar har indgået aftale med USA om købet af F-15QA Eagle kampfly 14/6/2017. Det præcise antal fly kendes ikke, men der er sandsynligvis tale om 36 eksemplarer til luftvåbnet. Det vides endnu ikke, hvornår flyene skal leveres. Den amerikanske regering havde godkendt salget af op til 72 F-15QA fly til Qatar samt våbenpakke, støtte og træning nov. 2016.

AFM 2/18 : Boeing har modtaget en kontrakt for 36 F-15QA Advanced Eagle kampfly til Qatar. FMS-aftalen (Foreign Military Sales) blev kundgjort af det amerikanske forsvarsministerium 22/12/2017. Samtlige fly vil blive leveret til luftvåbnet i Qatar frem til 30/12/2022. US Defense Security Cooperation Agency (DSCA) meddelte 17/11/2016, at det amerikanske udenrigsministerium havde godkendt salget af 72 F-15QA fly til Qatar og underrettede Kongressen samme dag. Aftalen omfatter desuden våbenpakke, støtte, udstyr og træning. Sidstnævnte vil delvist blive udført i USA. En aftale mellem de 2 landes forsvarsministre for 36 fly blev efterfølgende indgået 14/6/2017.

AFM 1/19 : Luftvåbnet i Qatar har bekræftet, at de første 6 F-15QA kampfly vil ankomme til landet marts 2021. Yderligere et parti på 6 eksemplarer vil blive leveret 3 måneder efter det første parti, hvorefter partier à 4 stk. forventes at følge med 3 måneders mellemrum. Samtlige 36 F-15QA fly på bestilling skulle være ankommet til Qatar ultimo 2022. Typen, som har fået det lokale navn Ababil, vil opnå fuld operationel status ved Al-Udeid året efter.

FG 14/4/20 : Boeing har gennemført den første flyvning med det første F-15QA kampfly til Qatar, den hidtil mest avancerede version af det tomotorede fly. Luftvåbnet i Qatar vil modtage 36 F-15QA fly fra 2021 som del af kontrakt indgået i 2017. Boeing vil ligeledes stå for træning af besætninger og teknisk personel som del af en separat aftale fra 2019. Jomfruflyvningen blev gennemført fra Lambert IAP, St. Louis i Missouri. Boeing har desuden udviklet nye avancerede processor, som gør det mere effektivt at producere fly af denne type. Denne proces har understøttet udviklingen af en F-15EX variant, som er blevet tilbudt det amerikanske luftvåben. US Air Force kunne anskaffe op til 144 fly af denne type til afløsning af de aldrende jagerfly af C/D-modellen. Den første anskaffelse forventes at omfatte 8 eksemplarer.

AFM 6/20 : Det første F-15QA (Qatar Advanced) kampfly til Qatar foretog sin jomfruflyvning ved Lambert IAP i St. Louis, Missouri 13/4/2020. Modellen er den mest avancerede version af F-15 nogensinde produceret, Det amerikanske udenrigsministerium tildelte Boeing en kontrakt i 2017 for produktion af 36 F-15QA fly til luftvåbnet i Qatar. Leveringen vil efter planen begynde i 2021. Desuden modtog Boeing en FMS-kontrakt (Foreign Military Sales) fra US Air Force i 2019 for træning af F-15QA piloter og teknikere fra QEAF (Qatar Emiri Air Force).

AFM 10/21 : Det første F-15QA kampfly [QA500] til luftvåbnet i Qatar blev formelt rullet ud fra Boeing's produktionsfaciliteter ved St Louis, Missouri 25/8/2021. Samtidig fik typen officielt navnet Ababil, en fugl kendt som himlens vogter i Qatar. Forholdet mellem USA og Qatar er kritisk for stabiliteten og sikkerheden i den amerikanske Central Command's ansvarsområde. Det første parti af F-15QA fly vil blive fløjet til Qatar senere i år, efter at træningen af piloter før levering er blevet afsluttet. Denne træning begyndte ved MidAmerica Airport, Illinois tidligere i 2021 med qatarske F-15QA fly. Typen havde foretaget sin første flyvning fra St Louis 13/4/2020. Boeing har leveret vedligeholdelse og logistisk støtte under den indledende pilottræning. Desuden vil Boeing etablere og operere et træningscenter for besætninger og teknikere ved luftvåbnet i Qatar ved Al Udeid Air Base, Qatar frem til 2024. Vil desuden levere reservedele og logistisk støtte i Qatar efter levering af flyene. Antallet af fly på bestilling til Qatar har altid været opgivet af Boeing til 36 stk., mens forskellige officielle dokumenter fra det amerikanske forsvarsministerium refererer til 48 fly på bestilling. Da Defence Security Cooperation Agency i USA for første gang annoncerede detaljer om aftalen 17/11/2016, var den samlede planlagte anskaffelse på 72 fly.

AFM 12/21 : Leveringen af de første 4 Boeing F-15QA Advanced Eagle kampfly [17-0006 (QA06), 17-0013 (QA13), 17-0014 (QA14) og 17-0015 (QA15)] til Qatar blev indledt 27/10/2021, da flyene forlod produktionsfaciliteterne ved St Louis IAP, Missouri. Et femte eksemplar [17-0016] blev ligeledes klargjort som en reserve, hvis der skulle opstå problemer, men det blev der ikke brug for. En kontrakt for levering af 36 F-15QA kampfly til luftvåbnet i Qatar (QEAF) var blevet indgået 14/6/2017, hvorefter Boeing modtog en produktionskontrakt 22/12/2017. Det første F-15QA eksemplar til QEAF foretog sin jomfruflyvning 13/4/2020. Træningen af besætninger fra Qatar ved i USA har stået på i et stykke tid. Under en af disse flyvninger kørte et fly [17-0010] ud over landingsbanen ved MidAmerica Airport, St Louis 18/5/2021. Selvom begge besætningsmedlemmer skød sig ud med katapultsæde, forblev flyet intakt og menes at kunne repareres. Det første F-15QA fly blev officielt rullet ud ved St Louis 25/8/2021, samtidig med at typen fik det formelle navn Ababil. Den planlagte totale anskaffelse er endnu ikke blevet bekræftet. Boeing fastholder fortsat, at 36 fly er på bestilling, men officielle dokumenter fra det amerikanske forsvarsministerium henviser til en ordre for 48 fly. Dette antal omfatter muligvis optioner, hvilket kunne forklare uoverensstemmelsen. Da det amerikanske Defense Security Cooperation Agency (DSCA) oprindeligt fremlagde detaljer om den foreslåede aftale 17/11/2016, blev den samlede anskaffelse opgivet til 72 stk., som indikerer det qatarske luftvåbens samlede behov.

AFM 2/22 : Yderligere 4 F-15QA Ababil kampfly [17-0019, 17-0017, 17-0016 og 17-0009] til luftvåbnet i Qatar forlod Boeing's fabrik ved St. Louis Lambert IAP, Missouri 12/12/2021. De første 4 fly var ankommet til RAF Mildenhall, Suffolk under deres leveringsflyvning 28/10/2021, hvoraf 3 stk. fløj videre til Qatar 16/11/2021. Et eksemplar [17-0015] forblev i England pga. tekniske problemer og blev observeret under testflyvning 13/12/2021, samme dag det andet parti ankom til basen.

AFM 7/22 : Det tredje parti på 6 nye F-15AQ Ababil (Strike Eagle) kampfly er blevet leveret til luftvåbnet i Qatar. Flyene [17-008, 17-012, 17-020, 17-021, 17-022 og 17-023] ankom til RAF Mildenhall, Suffolk 9/5/2022 under leveringsflyvning fra St Louis, Missouri. Det første parti på 4 fly var ankommet til RAF Mildenhall 27/10/2021, efterfulgt af 4 mere 12/12//2021. Hermed er i alt 14 eksemplarer nu i tjeneste.

SCW 1/8/23 : Det seneste parti af F-15QA Advanced Eagle kampfly til luftvåbnet i Qatar (QEAF) ankom tol RAF Mildenhall, England 31/7/2023 under leveringsflyvning. De 5 F-15QA fly [17-0034-17-0038] havde forladt produktionsfaciliteterne ved St. Louis Lambert IAP, Missouri ledsaget af 2 KC-10A Extender tankfly [84-0186 og 86-0030] fra US Air Force. Forventes at forlade Mildenhall 2/8/2023. Efter denne levering af 5 fly er der kun 3 F-15EA eksemplarer tilbage i USA, hvor de anvendes til testformål. Omfatter 17-0001 [QA01], 17-0002 [QA02] samt 17-0010 [QA10], hvoraf sidstnævnte blev beskadiget 18/5/2021, da det kørte ud over en regnvåd landingsbane. Flyet er fortsat under reparation.