Norge | Cessna O-1 Bird Dog 
EWAF/88
: Luftvåbnet i Norge råder over 19 Cessna O-1E Bird Dog fly, der anvendes til FAC- (forward air control), observations- og forbindelsesopgaver.
WAPJ 8/92
: Som resultat af nyligt annoncerede forsvarsbesparelser vil tjenestetiden for de norske Cessna O-1 Bird Dog fly ved Luftvernartilleriet (Artillery Air Observation) blive yderligere forlænget. I stedet for at blive udfaset 1993, skal disse lette fly nu vente til 1996, inden 7 eller 8 helikoptere af en endnu ikke valgt type leveres som afløser.
WAPJ 12/93
: Det norske luftvåben har udfaset de sidste eksemplarer af sine aldrende Cessna O-1A Bird Dog observationsfly i løbet af sommeren 1992. Det er usandsynligt, at typen vil blive erstattet med nye fly. Typen blev opereret af Luftvernartilleriet (Field Artillery Observer Service) ved Vaernes på vegne af den norske hær. Typen skulle have været suppleret med 8 Aérospatiale AS 550 Fennec helikoptere, indtil der opstod problemer med finansieringen.
WIK/21
: Norge havde modtaget 16 Piper L-18C Super Cub fly i 1955, som dannede grundstammen i feltartilleriets observationstjeneste. Flyene var en donation som del det amerikanske militærhjælpsprogram. Da observationstjenesten senere skulle udvides, blev Luftforsvaret tilbudt den mere moderne Cessna L-19A model, ligeledes som en donation under MAP-programmet. Luftforsvaret havde det tekniske ansvar for flyene, mens feltartilleriet varetog den operationelle del. De 2 første L-19 fly ankom til Norge 7/9/1960 i kasser og blev efterfølgende samlet og klargjort ved Widerøe's Flyveselskap A/S, Fornebu. Begge fly var oprindeligt blevet fra Cessna i 1952 og havde tydeligvis været oplagret siden da. Efter samling blev flyene overført til Værnes, hvor de tilgik Cub-afdelingen. De næste 5 fly fra den første leverance på 7 Bird Dog fly ankom til Norge med skib 3/11/1961, som ligeledes blev klargjort af Widerøe's. To af flyene [51-12641 og 51-12610] var blevet beskadiget, idet lasten havde forrykket sig, men kunne repareres. Den amerikanske hærs typebetegnelse blev ændret fra L-19A til O-1A i 1962 og modellen havde derfor den nye betegnelse under størstedelen af sin tjeneste i Norge.