Mitsubishi (Lockheed Martin) F-2 Japan USA

Mitsubishi F-2 kampfly

LANDE
Japan

AFM 12/95 : FS-X prototypen [63-0001] foretog sin første flyvning fra Nagoya/Komaki, Japan 7/10/1995. I alt 4 fly skal bruges til testprogram, inkl. 2 en-sæder og 2 to-sæder. Det japanske luftvåben har planer om at erhverve i alt 141 fly. 74 af disse vil fra FY1999 begynde at afløse de eksisterende Mitsubishi F-1 kampfly ved Misawa (3. og 8. Hikoytai) og Tsuiki (6. Hikotai), mens 21 skal opereres af en operationel omskolingsenhed, 9 vil tilgå opvisningsholdet Blue Impulse og 8 til tilgå den taktiske jagertræningsgruppe. Resten holdes i reserve.

AFM 11/96 : Efter at Lockheed Martin og Mitsubishi indgik en samarbejdsaftale vedr. produktionen af F-2 kampfly tidligere i år, har den amerikanske kongres nu givet til godkendelse til at starte produktionen. Produktionen af F-2 fly vil udgøre en betydelig del af Lockheed Martin's Tactical Aircraft Systems produktion i resten af 1990'erne og et godt stykke ind i det næste århundrede. Den japanske regering har planer om at anskaffe 130 F-2 fly, hvoraf de første produktionsfly vil blive leveret i 1999. Lockheed Martin vil producere den bagerste del af skroget, alle flaps til vingeforkanter samt 8 af i alt 10 vingebokse til den venstre vinge ved sin fabrik i Fort Worth, Texas. Desuden skal producenten levere SMS (Stores management System) samt en del støtteudstyr til flyelektronik.