Tunesien | Sikorsky UH-60M Black Hawk

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
- 32 Squadron Bizerte-Karouba AB UH-60M -
- 36 Squadron Bizerte-Karouba AB UH-60M -

AFM 9/14 : Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt salget af 12 Sikorsky UH-60M Black Hawk transporthelikoptere til Tunesien og aftalen blev fremlagt for den amerikanske Kongres 24/7/2014. Aftalen omfatter desuden 24 M134 7,62mm maskingeværer, 24 GAU-19 12,7mm tunge maskingeværer, 9.100 Hydra 2,75" raketter, 100 AGM-114R Hellfire panserværnsmissiler samt 15 Wescam X-15Di eller Brite Star II elektro-optiske IR designators.

AFM 5/15 : Sikorsky Aircraft har modtaget kontrakt for 8 UH-60M Black Hawk transporthelikoptere til den tunesiske regering 17/3/2015. Bliver del af flerårig kontrakt for op til 916 UH/MH-60 helikoptere til den amerikanske hær og flåde samt udenlandske militærsalgskunder. Helikopterne bliver leveret frem til 31/3/2016. US Defence Security Co-operation Agency (DSCA) havde forelagt en mulig aftale for 12 UH-60M til Tunesien for den amerikanske Kongres 24/7/2014. Aftalen omfatter endvidere 6 T700-GE-701D reservemotorer, GPS-systemer, 24 M134 7,62mm maskingeværer samt 9.100 70mm Hydra raketter, 24 M261 Hydra-70 raketpods, 100 AGM-114R Hellfire luft-til-jord missiler, 20 M299 Hellfire missilpods og 24 GAU-19 12,7mm tunge maskingeværer. Helikopterne vil blive brugt til grænsepatruljering, hurtig reaktionsindsats, bekæmpelse af terrorisme samt sanitetsflyvninger.

AFM 8/15 : Sikorsky Aircraft har modtaget kontrakt for levering af 4 ombyggede UH-60M Black Hawk helikoptere til Tunesien 30/6/2015. Arbejdet vil blive udført ved West Palm Beach, Florida frem til 30/6/2019. Aftalen er et tillæg til kontrakt indgået 17/3/2015 for 8 UH-60M helikoptere til den tunesiske regering. Disse ordrer følger det amerikanske udenrigsministeriums godkendelse af leveringen af 12 UH-60M helikoptere til Tunesien juli 2014.

AFM 12/16 : Sikorsky har modtaget en ordre for yderligere 4 UH-60M Black Hawk helikoptere til det tunesiske forsvarsministerium. Helikopterne vil blive produceret til en unik modificeret standard ved West Palm Beach, Florida frem til 30/4/2020. FMS-kontrakten (Foreign Military Sales) blev indgået gennem US Army Contracting Command 28/9/2016. Sikorsky har tidligere modtaget kontrakter for produktion af 12 UH-60M helikoptere til Tunesien, hvoraf de første 8 blev bestilt 17/3/2015. Ordre for yderligere 4 stk. blev indgået 30/6/2015.

AFM 1/19 : US Army Security Assistance Command (USASAC) bekræftede 21/11/2018, at alle 8 UH-60M Black Hawk helikoptere bestilt af luftvåbnet i Tunesien nu er blevet overdraget. De sidste 4 eksemplarer var blevet leveret juni 2018 ombord på C-17A transportfly, mens de første 4 stk. var ankommet juni 2017 som del af FMS-kontrakt (Foreign Military Sales) indgået med US Army Contracting Command. Den seneste meddelelse bekræfter, at den nuværende ordre omfattede 8 helikoptere, selvom overførslen af 12 stk. var blevet godkendt.

AFM 5/20 : I 2014 havde Tunesien anmodet USA om anskaffelsen af 12 SH-60F helikoptere gennem FMS-programmet (Foreign Military Sales). På det tidspunkt omfattede planerne renoverede SH-60F modeller til afløsning af de eksisterende HH-3F helikoptere, men pga. forskellige omstændigheder i Tunesien blev anmodningen ændret til 8 fabriksnye UH-60M modeller samt Battle Hawk sæt. Leveringen af de første 4 helikoptere fandt sted i 2017, mens de sidste 4 blev overdraget juni 2018. Aftalen omfattede pilottræning ved Fort Rucker, Alabama og anden støtte. I kraft af Battle Hawk Level 2 ombygningssæt kunne UH-60M modellen bruges som angrebshelikopter. Omfatter bevæbning i form af maskingeværer, Hydra-70 raketpods, affyringsystemer til Hellfire missiler samt kapacitet til affyring af laserstyrede raketter. Typen opereres af 36 Squadron ved Bizerte.

AFM 12/22 : En UH-60M Black Hawk transporthelikopter [L82 301/TS-SRQ (23760; 15-27360)] fra det tunesiske luftvåben deltog i Enfidha Air Show 2022, som blev afholdt vws Enfidha IAP 12 til 16/10/2022. I alt 8 eksemplarer er i tjeneste ved 32 Squadron og 36 squadron ved Bizerte-Karouba AB.