Cirrus SR.20/SR.22 USA

Cirrus T-53A træningsfly fra det amerikanske luftvåben
LANDE
Chile
El Salvador
Frankrig
Saudi-Arabien
USA

AFM 8/11 : De 2 første Cirrus T-53A basistræningsfly blev leveret til US Air Force Academy ved Colorado Springs, Colorado 20/6/2011. I alt 25 fly er blevet bestilt af Aeronautical Systems Center ved Wright-Patterson AFB, Ohio 8/3/2011. De sidste 23 kommer ifølge planen i tjeneste frem til maj 2012. Air Education and Training Command valgte T-53A, som er baseret på det lette fly Cirrus SR.20, som afløser for akademiets flåde på 20 leasede Diamond Aircraft T-52A fly (baseret på DA40), som kun har været i tjeneste i 2 år. Flyene opereres af 557th Flying Training Squadron.

FG 23/8/2012 : CATS (Casidian Aviation Training Services) ved Salon-de-Provence i Frankrig, som ejes af EADS, har modtaget det første af i alt 13 Cirrus SR20 firesædede træningsfly 9/8/2012. Bruges til træning af piloter fra det franske luftvåben. Suppleres af 7 kraftigere SR22 fly fra sep. 2012 til træning af navigatører. Tre andre SR20 fly, som leveres frem til udgangen af 2012, vil blive brugt til træning af piloter fra den franske flåde ved Lanvéoc-Poulmic. CATS yder allerede basistræning for det franske luftvåben med en selvejet flåde på 18 Grob G120 fly ved Cognac og har desuden ansvaret for luftvåbnets Embraer EMB-121 Xingu og TB30 Epsilon træningsfly.

AFM 12/12 : Et T-53A Kadet 2 træningsfly fra USAF's 306th FTG/557th FTS blev beskadiget 1/10/2012, da det ramte hangar under landing ved Air Force Academy Airfield, Colorado Springs, Colorado. De 2 besætningsmedlemmer menes at være uskadte, men både fly og hangar blev beskadiget. Akademiet fik leveret 25 T-53A fly fra 2011, som opereres af 306th Flying Training Group/557th Flying Training Squadron.

AFM 2/13 : Et T-53A træningsfly [10-0102] fra 557th Flying Training Squadron blev observeret ved Nellis AFB, Arizona 9/11/2012. Cirrus SR20 fly kom i tjeneste ved USAF som T-53A Kadet 2 i 2011. Er underlagt United States Air Force Academy ved Colorado Springs.

AFM 3/13 : Det franske luftvåben har begyndt pilottræning på nye Cirrus SR20 fly 9/1/2013. Typen opererer fra Base Aérienne 701 (BA701) Salon-de-Provence. Luftvåbnet modtog det første fly 9/8/2012 efter kontraktindgåelse med Cassidian Aviation Training Services (CATS). Afløser de aldrende Jodel D140 fly ved Centre de Formation Aéronautique Militaire Initiale (CFAMI) 5.312.

AFM 10/13 : Cirrus Aircraft har begyndt leveringen af et parti Cirrus SR22 træningsfly [inkl. 803] bestilt af BAE Systems til det saudiarabiske luftvåben. Aftalen er del af en større aftale vedr. en række nye typer af træningsfly og blev præsenteret af fabrikken 29/7/2013. De første 4 fly forlod fabrikken i Duluth, Minnesota 1/8/2013, efterfulgt af 4 mere 8. aug., 2 stk. 14. aug., 1 stk. 21. aug., 4 stk. 23. aug. og 1 stk. 1. sept. Typen vil afløse de resterende Cessna 172 Skyhawk primærtræningsfly ved 8 Squadron, King Faisal Air Academy, Riyadh-King Kahled AB.

AFM 11/17 : Luftvåbnet i Saudi-Arabien modtog 25 4-sædede Cirrus SR22T træningsfly gennem BAE Systems i Storbritannien. Cirrus meddelte 29/7/2013, at det britiske firma havde indgået en kontrakt for flyene som del af større aftale om nye træningsfly til Saudi-Arabien. Typen afløste Reims-Cessna FR172H//M Skyhawk træningsfly ved 8 Squadron under King Faisal Air Academy, Riyadh-King Khaled AB. De første 4 eksemplarer forlod fabrikken ved Duluth, Minnesota, USA 1/8/2013 og ankom til Saudi-Arabien senere samme måned. Samtlige 25 fly menes at være blevet leveret ved udgangen af okt. samme år.

WWW 10/19 : Siden 2013 har CATS (Cassidian Air Training Services) stillet 16 SR20 træningsfly til rådighed (senere suppleret med 7 Cirrus SR22) på luftvåbnets træningsskole i Salon de Provence og ved EIP (l'ecole d'initiation au pilotage)/Escadrille 50S baseret ved Lanvéoc-Poulmic, for studerende på l'Ecole Navale de Brest.

SCW 11/12/22 : Luftvåbnet i El Salvador (FAS) modtog for nylig 2 Cirrus SR22T lette fly. Flyene [N278AA (c/n 8800) og N694SY (c/n 8696)] vil blive anvendt til træning ved Escuela Militar de Aviación (EMA/military aviation school) ved Ilopango, San Salvador. Efter udfasningen af SOCATA MS893 Rallye flyene i 2010 overtog den svindende flåde af ENAER T-35 Pillán fly opgaven med at træne kommende piloter til luftvåbnet i El Salvador. Det første SR22T fly [N278AA] var ankommet til Ilopango fra fabrikken i USA 26/10/2022, mens det sidste eksemplar [N694SY] fulgte efter 7/11/2022. Den officielle overdragelsesceremoni til FAS fandt sted ved Ilopango 1/12/2022.