Handley Page

Grundlagt af Frederick Handley Page ved Radlett, Hertfordshire, i 1909. Lukket marts 1970.

AFFB/66: Handley Page Victor | Victor, der er det tredie af Storbritanniens trio af V-bombefly, fik operativ status ved Royal Air Force's bomberstyrker i foråret 1955, og i 1960 rådede man over fire eskadriller B.Mk.1/1A med Sapphire-motorer. En del af disse bombefly gjorde tjeneste i hjemlandet og i det fjerneøsten, hvor de udgjorde en del af den permanente V-bomberstyrke, der indgik i SEATO-styrken. Størstedelen blev dog ombygget som rekognosceringsfly, i hvilken rolle de, som B.(P.R.) Mk1/1A, gjorde tjeneste ved den fotografiske enhed i Wyton, medens et mindre antal, under betegnelsen B.K.Mk1/1A, fungerede som lufttankningsfly, en rolle, de overtog fra Valiant. En til dette formål indrettet Victor kunne afgive brændstof i luften til hele tre fly på én gang. Den sidste bomberversion var B.Mk.2, der blev taget i brug i 1964. Denne version havde bæreplaner med 3 meter større spændvidde og større luftindtag af hensyn til de kraftigere Conway-motorer, ligesom den yderste del af bæreplanernes bagkant blev forsynet med en strømlinieformet beholder. Disse beholdere havde to formål. For det første nedsatte de luftmodstanden, for det andet indeholdt de såkaldt "window"-materiale, der kunne strøs ud efter flyet, således ar forfølgende jagerfly fik radarforstyrrelser. B.Mk.2 kunne ligeledes medføre luft-til-overflade missilet Blue Steel, som blev båret halvt optrukket i bugen. En anden mulighed var en indre last bestående af forskellige "fritfaldende" kernevåben eller 35 stk. 454 kg bomber med konventionel ladning. Victor er i dag repræsenteret med én eskadrille SR.2'ere ved Royal Air Force's "Strike Command" i rollen som strategisk fotorekognosceringsfly.

EWAP/80 : Royal Air Force råder over 24 Victor K.2 tankfly, som opereres af 55 Squadron og 57 Squadron samt 232 OCU ved Marham. Enhederne er underlagt Strike Command's No 1 (Bomber) Group.

ODMA/82: Prototype af Victor bombefly foretog første flyvning 24/12/1952, første B Mk 1 produktionsmodel fløj 1/2/1956; første B Mk 2 fløj 20/2/1959; første B(K) Mk 1A ombygning til tankfly fløj 28/4/1965: første K Mk 2 ombygning til tankfly fløj 1/3/1972; første levering 8/5/1974. Samlet produktion: 50 B Mk 1, 30 B Mk 2, afsluttet i 1962. I alt 24 K Mk 2 ombygninger, leveret frem til medio 1977. I sin oprindelige form som et strategisk bombefly var Victor modellen del af Storbritannien V-Force, som udgjorde landets primære afskrækkelsesstyrke i 1950'erne og 60'erne. Varianter omfattede den indledende B Mk 1 produktionsmodel med Armstrong Siddeley Sapphire 202/202 jetmotorer på 5.012 kgp; B Mk 1A ombygninger med varslingsradar i halen og andre ændringer; K Mk 1 og K M2 1A ombygninger til lufttankningsfly; B Mk 2 med større spændvidde, Conway 103 (RCo 11) motorer og forøget vægt; B Mk 2R ombygninger med opgraderede Conway 201 motorer; SR Mk 2 ombygninger til fotografisk rekognoscering og K Mk2 tankfly. Samtlige ombygningsprogrammer med undtagelse af K Mk 2 blev håndteret af Handley Page inden lukningen i 1970; K Mk 2 programmet, som omfattede 24 fly, blev overtaget af Hawker Siddeley ved Woodford og disse fly blev leveret til RAF frem til 1977, hvor de dannede No 55 Squadron og No 57 Squadron, den eneste optankningsstyrke frem til introduktionen af VC10 tankfly. Pods under hver vinge rummer optrækkeligt hose and drogue udstyr, som gør det muligt at optanke to jagerfly samtidig, når det er påkrævet; en lignende hose drum unit i skroget anvendes normalt til optankning af større fly et ad gangen. Foruden at have HDU'er installeret blev Victor K Mk 2 modellen ombygget med en forkortelse på 46 cm på hver vingespids for at reducere bøjningsmomentet, som er et resultat at tilføjelsen af vingepods, og forlænger således levetiden.