Albert I

Belgien, 1875-1934 02.10.18

Konge af Belgien 1909-1934. Brodersøn af forgængeren Leopold 2. af Sachsen-Coburg-Gotha. Blev som hærens leder i kampen mod tyskerne 1914-18 nationalt samlingsmærke. Omkom under bjergbestigning.

Albert I (f. 1875), konge af Belgien siden 1909, søn af Leopold II.s yngre søn grev Filip af Flandern og Marie af Hohenzollern. Han uddannedes militært, men gjorde samtidig grundige studier bl.a. i socialøkonomi; 1906 blev han medlem af senatet og 1907 generalløjtant, 1909 foretog han en rejse til Kongo. Som konge viste han straks et mere liberalt sindelag end sin forgænger, tillod således 1910 sin kusine prinsesse Clementine at ægte prins Victor Napoléon og udtalte sig i trontalen november samme år i demokratisk, næsten socialdemokratisk ånd. 1912 greb han personlig ind i arbejderstridighederne i Hennegau og viste her og ellers mæglende evner. Sammen med sin hustru, Elisabeth af Bayern, vandt han almindelig popularitet ved sit jævne og forstandige væsen. Han havde et skarpt blik for Belgiens politisk udsatte situation, virkede ivrig for militærreformen 1913 og fik samme år gennem en samtale med kejser Vilhelm yderligere øjet op for den tyske fare. Da Tyskland 2. august 1914 sendte Belgien et ultimatum med krav om fri gennemmarch, blev svaret et absolut afslag; Albert sattesig i spidsen for hæren og søgte hjælp hos Frankrig og England. Med dygtighed ledede han tilbagetogskampene i september og oktober og slap 9. oktober ud af det belejrede Antwerpen med størstedelen af hæren. Siden kommanderende han den efterhånden reorganiserede belgiske hær, der overtog et stykke af fronten i Belgien og Frankrig, og som leder af offensiven af 28. september 1918 generobrede han fod for fod sit land, drog 1. oktober ind i Ostende, 20. november i Antwerpen og 23. november i Bruxelles. Både her og i Paris hyldedes han med enestående jubel; hans skæbne og personlighed gjorde ham i en sjælden grad til genstand for verdens sympati. ved sit indtog i hovedstaden tilsagde han landet en fri forfatning med lige ret for flamlændere og franskmænd. (HK1/1920)