Artois II

Frankrig

Første Verdenskrig, 1915

Under slaget ved Ypres (Ieper) II, fortsatte den franske feltmarskal Joseph Joffre sin opbygning af styrker i Artois. Endelig den 9. maj, efter et massivt artilleribombardement, indledte franskmændene en offensiv på en 10 km bred front nord for Arras. I løbet af angrebets første dage blev de tyske linjer, kommanderet af general Erich von Falkenhayn, skubbet 5 km tilbage. Franske tropper sikrede sig et vigtigt fodfæste ved Vimy-højdedraget, men blev efterfølgende kastet tilbage af voldsomme tyske modangreb. Derefter blev slaget en opslidningskamp, indtil det sluttede 18. juni. Joffre mistede 100.000 mand; tyskerne led tab på 75.000.