Atlanterhavet I

Første Verdenskrig, 1915-17

Både Storbritannien og Tyskland gik ind i krigen med formidable flådestyrker. Men med undtagelse af Slaget ved Jylland i 1916 og fire mindre aktioner, tjente de to fjendtlige flåder hovedsagelig som blokadestyrker mens de iagttog hinanden tæt. Dette efterlod Atlanterhavet åben for en tre år lang kamp mellem tyske ubåde og allirede handelsskibe. Under kommando af højadmiral Alfred von Tirpitz, indledte tyske undervandsbåde en blokade af Storbritannien den 18. februar 1915. Allierede skibe blev torpederet uden varsel. Sænkningen af den britiske liner Lusitania den 7. maj 1915 tog 1.198 liv inkl. 139 amerikanere. USA og Tyskland rykkede på kanten af krig den sommer. Men den 1. september 1915 lovede den tyske regering at give varsel og yde sikkerhed for civilister, hvis linerne ikke gjorde modtand og ikke prøvede at undslippe. Men der var ingen hjælp for handelsskibene. Tabene voksede stødt.
   Den 1. marts 1916 udvidede de tyske ubåde, nu under admiral Eduard von Capelle, deres kampagne mod alle skibe i Atlanterhavet. Men igen tvang amerikansk pres en reduktion i uindskrænket ubådsangreb, fra den 10. maj. Imens slap lette krydsere gennem den britiske blokade for at forøge det voksende total af allierede skibstab. I de sidste måneder af 1916 sænkede mere end et hundrede ubåde 300.000 tons skibe pr. måned. Disse tab nåede et højdepunkt i april 1917 hvor 873.000 tons blev ødelagt. Dette var langt flere skibe, end der kunne bygges hver måned. De Britiske Øer var i overhængende fare for at blive totalt afskåret. Derefter, overvejende efter premierminister David Lloyd Georges insisteren, begyndte de allierede at føre skibene i konvojer. Med indsættelsen af den første konvoj den 10. maj faldt skibstabene drastisk. Amerikanske skibe hjælp med at vende tidevandet, foruden den forøgede brug af destroyere og ubådsjagere samt udviklingen af dybdebomber.
   Frem til den 1. oktober havde Tyskland ødelagt omkring otte millioner tons skibsfart. Men 50 ubåde var blevet ødelagt og de 134 stadig i operation blev mindre og mindre effektive mod konvoj-systemet. Ved årets udgang byggede de allierede flere skibe end der blev ødelagt. Livslinen til Storbritannien var blevet sikret og gav de allierede sejren i Slaget om Atlanten.