Jylland
Nordsøen

Første Verdenskrig, 1916 15.10.16

Den britiske blokade af Tyskland viste sig at være så kvælende, at admiral Reinhard Scheer valgte at gå i offensiven med det håb at svække fjendens Grand Fleets greb om Nordsøen. Tidligt den 31. maj sendte han admiral Franz von Hipper med fem slagkrydsere nordpå langs med kysten af Jylland, mens han fulgte efter 80 km bagude med Højsøflåden – 16 nye og 8 gamle slagskibe. De to tyske grupper omfattede også 11 lette krydsere og 63 destroyere. Den britiske Grand Fleet, som kunne afkode tyske radiomeddelelser, var allerede til søs og sejlede østpå i to kolonner. Den sydlige flåde, under admiral Sir David Beatty, bestod af 6 slagkrydsere og 4 slagskibe. 112 km mod nord kom hovedstyrken på tre slagkrydsere og 24 slagskibe, kommanderet af admiral Sir John Jellicoe. Foruden de 37 store skibe omfattede de to britiske grupper 34 lette krydsere og 80 destroyere.
   Kl. 15.25 fik Hipper og Beattys eskadrer af slagkrydsere øje på hinanden. Hipper gjorde omkring og sejlede sydpå for at mindske gabet til Højsøflåden. Beatty vendte samme vej. De to styrker, som lå på parallelle kurser, duellerede i en time til tyskernes fordel, som sænkede slagkrydserne Indefatigable og Queen Mary. Da Sheers hovedstyrke kom til syne, skyndte Beatty sig tilbage mod nord. Begge tyske grupper fulgte efter. Dette bragte dem snart inden for rækkevidde af Jellicoes Grand Fleet, som sejlede mod sydøst. Som de to hovedflåder nærmede sig hinanden, gik Jellicoe i stilling østpå for at komme imellem tyskerne og Jyllands kyst. Hovedslaget begyndte omkring kl. 18:00. Hippers flagskib, Lützow, blev slået ud af aktion, den britiske krydser Invincible sænket. Som de britiske flåde krydsede hans fortrop (kaldet »at krydse T'et«), vendte Scheer tilbage mod sydvest under dække af et røgslør og torpedoangreb fra destroyere. Ildafgivelse fortsatte indtil mørket faldt på.
   Briterne holdt nu en tydelig fordel, idet de lå mellem den tyske Højsøflåde og dets base. Men omkring kl. 10:00 vendte Scheer sine skibe mod sydøst og begyndte at tvinge sig vej gennem de britiske lette styrker i bagenden af Jellicoes linje. Efter fire timers forvirrede natkampe brød de tyske skibe igennem og det lykkedes dem at slippe væk inden morgenen. I denne aktion mistede tyskerne den beskadigede Lützow og slagskibet Pommern. Derpå vendte den britiske Grand Fleet tilbage til sine baser.
   Det uafgjorte slag ved Jylland (kaldet slaget i Skagerrak af Tyskland) omfattede mere end 250 skibe. Foruden de større sænkede skibe, mistede Storbritannien 3 lette krydsere og 8 destroyere, Tyskland 4 krydsere og 5 destroyere. Men i tonnage var de britiske tab næsten dobbelt så store som Scheers. Tyskland gjorde krav på en sejr, men forsøgte aldrig igen et åbent slag. Jylland har måske været det sidste af de store søslag udkæmpet udelukkende med overfladeskibe.

Slaget ved Jylland