Le Cateau

Frankrig

Første Verdenskrig, 1914

Efter nederlaget for den britiske ekspeditionsstyrke (BEF) ved Mons i slaget på den franske grænse den 23. august, førte feltmarskal Sir John French sine tropper sydpå under den generelle engelsk-franske tilbagetrækning. Den massive tyske højre (vestlige) fløj rullede fremad ind i Frankrig på en 120 km bred front. På den yderste venstre fløj af general Joseph Joffres fem franske arméer stod French med fem og en halv britiske divisioner i konstant fare for at blive overlappet på den bredt svingende tyske 1. armé under general Alexander von Kluck. Denne trussel blev til virkelighed den 26. august da tyskerne indhentede det franske korps på den venstre flanke, det II, ved Le Cateau, 29 km nord for Saint-Quentin. Adskilt af Oise-floden fra I korps (general Sir Douglas Haig) til højre for ham, havde general Horace Smith-Dorrien intet alternativ til at holde stand og kæmpe. Det blev det største slag udkæmpet af den britiske hær siden Waterloo, et århundrede tidligere.
   I 11 timer kæmpede de tre og et halv divisioner i II korps hårdnakket mod bølger af gråklædte angribere fra Klucks armé. Til sidst efter at mørket var faldet på lykkedes det briterne at afbryde kampen og fortsætte deres retræte sydpå til Saint-Quentin på Somme-floden. Ved Le Cateau mistede II korps 8.077 mand og 36 kanoner (I de første fem dages kampe mistede briterne næsten 15.000 tab). Men den stærke henholdende aktion gjorde BEF i stand til at hjælpe sig ud af det mejende tyske fremstød ind i det vestlige Frankrig. For at støtte den svage allierede venstre side, flyttede Joffre Lorraine-hæren, under general Michel Joseph Maunoury, vestpå til Amiens, som den nye franske 6. armé på linjens yderste vestlige ende.