Mareth-linjen
Tunesien

Anden Verdenskrig, 1943 01.10.16

For enden af hans 2.400 km lange tilbagetrækning tværs gennem Libyen gjorde feltmarskal Erwin Rommels Panzerarmee Afrika holdt inden for den tunesiske grænse. Her gravede aksemagterne sig ned bag Mareth-linjen, oprindeligt anlagt af franskmændene mod et muligt italiensk angreb fra Libyen. Fra øst nærmede general Sir Bernard Montgomerys efterfølgende britiske 8. armé sig langsomt, hæmmet af lange forbindelseslinjer. Rommel bruge sit pusterum til at vende sig mod vest og drive den første allierede armé tilbage, i perioden 14.-22. februar, som var marcheret ind i det vestlige Tunesien i november. Med aksemagternes bagland midlertidigt sikret som et resultat af dette hurtige fremstød, vendte Rommel om for at møde hans gamle modstander, den 8. armé. Den 6. marts kastede den 10., 15. og 21. Panzer-division sig ud fra Mareth-linjen, med retning mod den britiske forsyningsplads ved Médenine. Ved nattefald havde tyskerne mistet 52 af deres 140 angribende kampvogne og trak sig tilbage. Montgomerys tropper mistede ingen kampvogne og led kun 130 tab. Dette var »Ørkenrævens« sidste angreb i Afrika; seks dage senere fløj Rommel tilbage til Tyskland.
   Imens havde den 8. armé modtaget nye forsyninger, foruden forstærkninger fra frie franske styrker under general Jacques Leclerc. Den 20. marts åbnede et kraftigt artillerispærreild angrebet på den 30 km lange Mareth-linje. Under dække af frontalangreb af det XXX korps nær kysten, foretog general Bernard Freybergs newzealandske division (del af X korps) på venstre fløj en bred flankebevægelse på 320 km. Den 26.marts havde newzealænderne omgået linjens ankerpunkt inde i landet ved El Hamma, hvilket åbnede vejen for den britiske 1. panserdivision ind til tyskernes bagland. ude af stand til at forsvare sig mod både dette angreb og et fornyet frontalangreb trak den italienske general Giovanni Messe sin kombinerede tysk-italienske 1. armé tilbage nordpå til Gabès-Gafsa-vejen. Aksemagtstyrkerne havde mistet 7.000 fanger under slaget ved Mareth-linjen.
   Den 6. april angreb Montgomerys 8 armé stillingen ved Gabés og drev aksemagerne længere nordpå, og tog 2.000 fanger i løbet af kampenes første seks timer. den følgende dag mødte en britisk patrulje en patrulje fra det amerikanske II korps, som trængte østpå fra Gafsa. De to allierede hære, som var startet 3.200 km fra hinanden, blev nu lagt sammen for klimakset under slaget om Tunesien, den sidste træfning i Nordafrika.