I krigens første år godkendte den Amerikanske Kontinentale Kongres en togrenet invasion af det britisk-holdte Canada. General Richard Montgomery, som rykkede nordpå fra Ticonderoga, erobrede Saint Johns (Saint-Jean) på Richelieu-floden den 2. november 1775 og besatte Montreal elleve dage senere. Idet han marchrede ned ad Saint Lawrence-floden, nåede han Quebec med 300 mand den 3. december. Her på Abraham-sletten sluttede han sig til en bande på 600 hårdføre kolonister, under oberst Benedict Arnold, som havde hugget sig vej 560 km gennem Maine-vildnisset til Quebec den foregående måned. De kombinerede amerikanske hære indledte et angreb på byen tidligt på den snefyldte morgen den 31. december — Arnold angreb Lower Town fra nord, Montgomery fra syd. Den britiske forsvarsstyrke på 1.800 mand, kommanderet af general Sir Guy Carleton, slog de overilede angreb afgørende tilbage. Montgomery blev dræbt og Arnold såret. I alt blev næsten 100 amerikanere dræbt eller såret og yderligere 300 taget til fange. Britiske tab var 5 dræbte og 13 sårede. Kolonisterne forblev uden for Quebec for resten af vinteren, men sluttede i april den katastrofale ekspedition ved at falde tilbage til Lake Champlain.