Serbien

De tre første østrigske fremstød ind i Serbien var grundigt blev slået tilbage i 1914. Østrig, som var optaget på den russiske front, gjorde ikke yderligere forsøg på at erobre sin mindre nabo i næsten et år. Derpå i efteråret 1915 sluttede Bulgarien sig til Centralmagterne og en massiv offensiv fra tre nationer med 300.000 tropper blev forberedt for at knuse Serbien fra både nord og øst. Den tyske feltmarskal August von Mackensen tog ledelsen over tre angribende hære: mod nord stod den østrigske 3. armé (afstivet af tre tyske divisioner) vest for Beograd og den tyske 11. armé øst for byen; mod nordøst var den bulgarske 1. armé. En fjerde armé, den bulgarske 2., under kommando af kong Ferdinands generalstab, stod parat mod sydøst til at afskære jernbanen mellem Salonika og Beograd, og således isolere Serbien fra allieret hjælp. Til at forsvare sin nation mod et sådant koordineret stormløb, kunne general Radomir Putnik kun mønstre fem arméer på til sammen lidt over 200.000 mand. Han indsatte sin 1. og 3. armé langs den nordlige grænse; Timnok-, 2. og den makedoniske armé vendte mod syd.
   Den fjerde invasion af Serbien satte i gang den 6. oktober, da østrigerne krydsede Save-floden og tyskerne Donau. Beograd, som var klemt inde mellem disse to styrker, faldt den 9. oktober. Som de to serbiske arméer på denne front faldt tilbage, kæmpende desperat, stødte den bulgarske 1. armé vestpå over grænsen den 11. oktober. I løbet af en uge havde Mackensens alle sine arméer til at rykke frem på linje. De dårligt bevæbnede serbere blev stødt trængt tilbage fra både nord og øst, selvom de kun trak sig tilbage modstræbende og i god orden. Mod syd nåede den 2. bulgarske armé (Nicolas Jekov) Kumanovo den 23. oktober, hvilket kappede jernbanen fra Salonika og blokerede for den svage (og forsinkede) allierede styrke som rykkede frem fra Grækenland.
   I midten af november stod serberen over for komplet overgivelse eller tilbagetrækning gennem de sneklædte bjerge i det neutrale Albanien. De hårdføre krigere valgte at trække sig tilbage og i en af de mest episke retræter i historien nåede 100.000 serbere Adriaterhavet. Her blev de samlet op af den franske flåde og transporteret til øen Korfu i januar 1916. Senere ville de slutte sig til de allierede på Salonika-fronten og hjalp med at befri deres hjemland i 1918. Mackensen stoppede sin fremrykning ved den albanske og græske grænse den 4. december. Offensiven havde dræbt, såret eller tilfangetaget mere end 100.000 serbiske soldater. Serbien var slået ud af krigen og jernbanen åbnede fra Berlin til Konstantinopel. Kong Nicholas af Montenegro, som havde støttet Serbien, flygtede til Italien, da østrigerne løb hans land over ende.