British Aerospace (BAC) One-Eleven 
 |
Type: Kortrækkende jettransportfly. Motorer: 2 Rolls-Royce Spey 512DW turbofan motorer på hver 5.693 kg. Marchhastighed: 871 km/t i 6.400 m. Rækkevidde: 3.677km. Vægt: tom 23.465 kg/max 44.679 kg. Dimensioner: spændvidde 28,50 m/længde 28,50 m/højde 7,47m/vingeareal: 95,78 m2. Bevæbning: Ingen. Første flyvning: 20/8/63. |
| LANDE | ||||||||||
|
udfaset 1984
WestinghouseEWAP/80 
: Luftvåbnets 700th Special Mission Wing er stationeret ved Nichols Air Base, Pasay City. Enheden omfatter 702nd Presidential Airlift Squadron med bl.a. et BAC One-Eleven passagerfly.
EWMA/94: BAC One-Eleven, der blev udviklet som et egenfinansieret foretagende af det nyligt etablerede British Aircraft Corporation, var planlagt som en kortrækkende passagerfly som efterfølger for Vickers Viscount. Blev lanceret på basis af en ordre for ti fly fra British United og foretog sin første flyvning aug. 1963. Det grundliggende design var fuldstændig konventionelt, med to af de nyligt udviklede Spey motorer placeret på den bagerste del af et flyskrog med cirkulære sektioner samt små elliptiske passagervinduer og sæder til mellem 65 og 89 passagerer, der boarder flyet via en trappe under halen. Egenskaber omfatter manuelle krængeror, men drevne haleoverflader, kort understel, afisning af vinger og hale med aftapningsluft fra motorerne, thrust reversers samt en gasturbine APU (auxiliary power unit) i halekeglen. Næsten hele produktionen tilgik kommercielle operatører. BAC byggede 56 Series 200, ni Series 300, 69 Series 400 (oprindeligt udviklet for det amerikanske marked), ni Series 475 specielt udrustet til operationer fra korte startbaner uden belægning, og 87 af den forlængede Series 500 med op til 109 sæder. Hele produktionen er nu blevet overført til ROMAERO SA (tidligere IAv Buresti) i Rumænien, hvor Rombac One-Eleven Series 495 og forlængede Series 560 fly blev produceret frem til 1991 for brug inden for Rumænien og til eksport. Et tilsvarende program tillader licensproduktion af Rolls-Royce Spey motorer. Rumænske One-Eleven versioner er blevet forsynet med støjdæmpningsanordninger for at gøre de aldrende One-Eleven modeller i stand til at overholde de mere stringente krav til støj. Et af de første fly samlet i Rumænien (på det tidspunkt, 1984, fortsat med inkorporering af britiske komponenter) blev brugt som et VIP-transportfly af den rumænske præsident. Dette fly er efterfølgende blevet trukket tilbage fra tjeneste. Der findes ligeledes blandede trafik- og fragtversioner, og en af de få militære kunder, det kongelige luftvåben i Oman, opererer fortsat med tre Series 485 modeller med fragtdøre foran, hurtigt udskifteligt interiør og kapacitet til ujævne startbaner. To tidligere Series 217 fly havde en lang karriere ved No. 34 (VIP) Squadron, RAAF, ved Canberra. Bortskaffelse af disse fly blev arrangeret jan. 1990. To series 423 modeller blevet leveret til det brasilianske luftvåben i 1969 og blev efterfølgende solgt til civile operatører. En specialombygget variant af Series 475 blev tilbudt til Japan som en afløser for NAMC YS-11 flyet. Kendt som Series 670, denne version (som aldrig kom i produktion) var forsynet med forlængede vingespidser og tilpassede flaps for at imødekomme kravet om operationer fra 1.220 meter lange startbaner. En håndfuld af tidligere One-Eleven passagerfly er blevet anskaffet af det britiske forsvarsministerium. En Series 479 model [ZE432] er i tjeneste ved Empire Test Pilots School til træningsformål, hvor modellen har afløst Vickers Viscount for håndtering af tunge flytyper. Defence Research Agency opererer med to One-Eleven fly [XX105, XX919] til flere forskellige opgaver. En Series 479 model [ZE433 er blevet forsynet med Sea Harrier FRS.Mk 2 Blue Vixen radar i næsen. På lignende måde blev et One Eleven Series 401 fly [N162W] anskaffet i 1989 af Westinghouse for YF-23 systemintegration. Northrop og McDonnell Douglas, der er hovedleverandørerne for YF-23, byggede en komplet prototype af flyelektroniksystemerne. Systemerne omfattede radar, IRST-system (infra-red search-and-track) og udstyr til elektronisk krigsførelse, der med succes demonstrerede deres evne til at spore faktiske mål.
AFM 6/13 
: QinetiQ's sidste operationelle BAC One-Eleven fly [Srs 539GL ZH763; c/n 263, ex G-BGKE] foretog sin sidste flyvning 26/4/2013, da det forlod MoD Boscombe Down, Wiltshire for at flyve til Newquay Cornwall Airport, den tidligere RAF St Mawgan. Det 33 år gamle fly vil her blive udstillet ved Classic Air Force-museet. Flyet foretog sin første flyvning ved Bournemouth-Hurn Airport, Dorset 26/1/1980 og kom i tjeneste ved British Airways som G-BGKE. Blev overført til militæret som ZH763 1/3/1994 og flyttede til Boscombe Down juli samme år. Har primært været brugt til test af ESR (enhanced surveillance radar), men blev overført til QinetiQ i 2003 og ombygget til flyvende laboratorium. Flyet var det sidste BAC One-Eleven fly tilbage i England, da det blev udfaset 13/12/2012. Er blevet afløst af 2 brugte BAe Avro RJ fly.
www 5/6/13 
: Det brasilianske luftvåben bestilte 2 BAC One-Eleven Srs 423ET fly 19/11/1967 [VC-92 2110 (c/n 154) og 2111 (c/n 118)]. Flyene blev ombygget af Marshall, Cambridge med 2 kabiner. Blev leveret hhv. 24/9/1968 og 26/3/1969, men forblev i England for træning frem til okt. 1968 og maj 1969. Typen blev opereret af Grupo de Transporte Especial (GTE) ved Brasilia til transport af landets præsident og andre regeringsmedlemmer. Blev afløst af Boeing 737-200 i 1976 og solgt som G-BEJW og G-BEJM.
WEB 9/19 : I 1967 købte FAB to eksemplarer af 400-serien One-Eleven for at erstatte Viscount Vickers i transporten af republikens præsident. De modtog den militære betegnelse VC-92 [FAB 2110 og FAB 2111]. FAB 2111 var den første, der flyver den 12. oktober 1967 og blev leveret den 15. oktober 1968; FAB 2110 foretog allerede sin første flyvning den 9. oktober 1968 og blev leveret til FAB den 13. maj 1969. Begge blev udelukkende brugt af Special Transport Group (Grupo de Transporte Especial) til transport af præsidenten for Brasilien indtil 1976, hvor de blev erstattet af Boeing 737-200.
