Marokko | Boeing AH-64 Apache

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Escadre Aerocombat Escadron Apache 7th Air Base Khouribga AH-64E -

AFM 11/19 : Marokko har anmodet den amerikanske regering om anskaffelse af 24 AH-64E angrebshelikoptere.

AFM 1/20 : Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt et muligt FMS-salg (Foreign Military Sales) til Marokko af 36 AH-64E angrebshelikoptere samt tilhørende udstyr. Pakken omfatter 18 AN/APG-78 ildkontrolradarer, 551 AGM-114R Hellfire missiler, 588 Advanced Precision Kill Weapon System (APKWS) samt 200 AIM-92H Stinger missiler.

AFM 8/20 : Boeing skal producere 24 AH-64E Apache Guardian angrebshelikoptere til Marokko. Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon annoncerede FMS-kontrakten (Foreign Military Sales) 25/6/2020, som omfatter både nybyggede AH-64E modeller samt Longbow systemer til træning af besætninger. Arbejdet vil blive udført ved Mesa, Arizona, hvorfra de første eksemplarer efter planen vil blive leveret i 2024. Leveringen forventes at blive afsluttet i marts 2025. Ubekræftede rapporter fra aug. 2019 havde antydet, at Marokko havde anmodet om tilladelse fra det amerikanske udenrigsministerium om at anskaffe 24 AH-64E modeller. Udenrigsministeriet godkendte et muligt FMS-salg 20/11/2019 af 36 stk. (inkl. 12 optioner) og tilhørende udrustning. Våbenpakke omfattede AGM-114R Hellfire og AIM-92H Stinger missiler samt Advanced Precision Kill Weapon System (APKWS) raketter. Marokko bliver den syttende nation, som har anskaffet AH-64 helikoptere, hvoraf der til dato er blevet leveret næsten 2.500 stk.

AFM 1/24 : Boeing afslørede 13/11/2023, at produktionen af den første af i alt 24 AH-64E Apache Guardian kamphelikoptere til det marokkanske luftvåben er begyndt ved selskabets faciliteter i Mesa, Arizona. USA havde godkendt en mulig FMS-aftale (Foreign Military Sales) for op til 36 AH-64E modeller til Marokko nov. 2019, mens Boeing fik tildelt en kontrakt juni 2020 til en værdi af $439,1 mio. for bygning af 24 AH-64E helikoptere til Marokko. Leveringerne forventes at begynde i 2024.

SCW 29/1/25 : Boeing indledte leveringen af de første AH-64E Apache Guardian angrebshelikoptere til det marokkanske luftvåben (FARM) 27/1/2025. I alt tre eksemplarer [2403, 2404 + ukendt] blev observeret ved Midland/Odessa Air Terminal i Taxas under leveringsflyvning til Marokko. I juni 2020 havde Marokko annonceret planer om at forstærke sin militære kapacitet med anskaffelsen af 24 AH-64E Apache Guardian modeller fra Boeing. Produktionen begyndte nov. 2023 ved Boeing's faciliteter i Mesa, Arizona. For at huse de nye Apache eskadriller har FARM opgraderet Khouribga militærbasen. AH-64E modellen er udrustet med avancerede våbensystemer, inkl. Lockheed Martin AGM-114L/R Hell luft-til-jord missiler og BAE Systems' Advanced Precision Kill Weapon System (APKWS) laserstyrede missiler. Anskaffelsen omfatter ligeledes over 5.000 70 mm raketter og Raytheon AIM-92H Stinger luft-til-luft missiler.

AFM 6/25 : Det marokkanske luftvåben modtog det første parti på seks AH-64E Apache kamphelikoptere 3/3/2025, efter at de var ankommet til 7th Air Base i Khouribga. Er del af en ordre for 24 Apache modeller, som var blevet indgået juni 2020 under en kontrakt til en værdi af $440 mio. Som del af aftalen vil Marokko ligeledes modtage en række forskellige våbensystemer, inkl. 551 Hellfire luft-til-jord missiler, 200 AIM-92H Stinger luft-til-luft missiler samt 558 APKWS (Advanced Precision Kill Weapon System) præcisionsstyrede raketter. Anskaffelsen af Boeing AH-64 Apache modellen markerer et betydeligt skridt i moderniseringen af de marokkanske forsvarsstyrker samt en forstærkning af kapaciteten til luftkamp. Hidtil har 24 piloter fra det marokkanske luftvåben modtaget træning i USA og er kvalificerede Apache piloter, sammen med fem instruktører. Yderligere tre forventes om kort tid. Marokkansk Apache personel besøgte Storbritanniens Joint Helicopter Command i 2024 for at stifte bekendtskab med AH-64E modellen.