Sikorsky S-55/H-19 Chickasaw 
| EUROPA | AMERIKA | ASIEN | AFRIKA | |||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
|
|
udfaset
EWAP/80 
: Luftvåbnet i Taiwan råder over syv Sikorsky UH-19 helikoptere.
EWAP/80 : Luftvåbnet i Venezuela råder over 10 Sikorsky UH-19 helikoptere, som opereres af helikoptergruppe.
AFW/84 
: Den argentinske flådes flyverkommando råder over fem Sikorsky S-55 forbindelseshelikoptere, som er underlagt Naval Air Wing No 4 ved Commandante Espora.
AFW/84 : Luftvåbnet i Den Dominikanske Republik råder over to UH-19 forbindelseshelikoptere.
AFW/84 : Luftvåbnet i Venezuela råder over 10 UH-19 helikoptere til forbindelsesopgaver, som er underlagt Grupo de Reconcimento ved Maracay.
AFW/84 : Det tyrkiske luftvåben råder over 5+ UH-19 VIP-transporthelikoptere, som opereres af VIP Transport Squadron ved Yesilkoy/Istanbul.
ForFly/87 : Sikorsky S-55C | S-55 kan godt betegnes som Sikorskys første bidrag til helikopterslægtens anden generation. Den adskilte sig fra tidligere helikoptere ved sin betragtelige størrelse og sine nye systemer. Ligeledes placeringen af cockpittet over kabinen var en ny og utraditionel løsning.
Arbejdet med at udvikle den nye helikopter indledtes den 1. maj 1949. Efter en ingeniørmæssig kraftanstrengelse stod prototypen, YH-19, klar til prøveflyvning den 4. november samme år, kun 6 måneder efter at konstruktionsarbejdet var blevet sat i gang.
Typen blev umiddelbart en stor succes, og Sikorsky producerede l alt 1.281 eksemplarer af helikopteren fordelt på et større antal udgaver. Største aftager var naturligvis det amerikanske forsvar, hvor alene US Army aftog hele 365 stk. UH-19C/D.
Også datidens vel nok største landvinding inden for helikopterflyvning fik typen æren af, idet to helt nye USAF UH-19A, "Hop-along" og "Whirl-O-Way, I juli 1952 fløj fra USA over Atlanten til Wiesbaden i det daværende Vesttyskland.
Den 6.412 km lange tur tog 20 dage og godt 52 flyvetimer at gennemføre. Aldrig igen ville nogen betvivle, at helikopteren havde global rækkevidde.
Eksportversionen kaldtes S-55 og solgtes til en lang række både civile og militære brugere. I England blev S-55 licensproduceret af Westland Helicopters under betegnelsen Whirlwind og af Mitsubishi i Japan. Total produktion androg 1.842 helikoptere fordelt mellem de tre fabrikanter.
Grunden til Danmarks anskaffelse af S-55 skal søges i et direktiv fra ICAO, der pålagde medlemslandene at forestå eftersøgnings- og redningsoperationer inden for nærmere definerede områder omkring de enkelte stater. Da Forsvaret på det tidspunkt ikke rådede over de nødvendige fly hertil, blev der i begyndelsen af 1956 indgået kontrakt med Sikorsky om levering af syv S-55C, som den danske version blev betegnet.
Helikopterne ankom ad søvejen til København omkring årsskiftet 1956-57. Efter samling på Flyvestation Værløse blev de tildelt ESK 722, hvor de sammen med de ligeledes nyanskaffede Pembroke skulle løse eskadrillens nye opgave, søredningstjeneste.
For effektivt at kunne dække de danske farvande havde ESK 722 døgnet rundt en Pembroke og en S-55C på højt beredskab på flyvestationerne Skrydstrup, Værløse og Ålborg, Ved alarmering bestod rollefordelingen i, at Pembroke'n startede først og påbegyndte en eftersøgning af den eller de nødstedte, S-55 fløj i mellemtiden ud til et af de mange brændstofdepoter oplagt langs kysten og tankede helt op. Den mængde udstyr, helikopterne medbragte for at kunne virke som redningsfly, medførte nemlig, at deres rækkevidde specielt på varme sommerdage var meget begrænset.
Når eftersøgningsflyet havde lokaliseret de nødstedte, tilkaldtes helikopteren over radloen og kunne derefter flyve direkte til området ved at pejle efter Pembroke'n, der cirklede over stedet. Da Pembroke blev udfaset i slutningen af 1960, blev dens opgaver i ESK 722 overtaget af den langt større Catalina.
Udviklingen på helikopterområdet gik meget hurtigt og allerede efter få års tjeneste var S-55 forældet. Det resulterede i købet af otte S-61A turbinedrevne helikoptere.
S-55C fløj sidste gang ved Flyvevåbnet den 30. august 1966 og blev året efter solgt civilt til udlandet. Det er lykkedes at få to tilbage, hvoraf den ene i dag kan ses på Danmarks Flyvemuseum.
EWAF/88 : Luftvåbnet i Tyrkiet råder over fem Sikorsky UH-19B helikoptere, der anvendes til SAR- og træningsopgaver.
WAPJ 26/96 
: Sikorsky HSS-2 Sea King blev valgt som afløser for den canadiske flådes HO4S-3 (S-55) helikoptere til bekæmpelse af ubåde. Typen blev bl.a. opereret af eskadrille HS-50 fra hangarskibet HMCS Bonaventure.
WAPJ 35/98 
: Den japanske kystvagt (Maritime Sikkerhedsagentur) modtog sine første helikoptere i form af 3 Sikorsky S-55 modeller mellem 1953 og 1954.
Web 3/11 
: Dom Rep.: This S-55C Chickasaw is a survivor of three that were delivered during the late 50's. She served with the Escuadrón de Rescate, and is seen here on display at Air Force's museum.
WEB 9/19 : Brasiliens internationale forpligtelser til eftersøgnings- og redningsopgaver inden for sit territorium førte til, at det brasilianske luftvåbens dannede en specialiseret enhed 6/12/1957. Således blev den anden eskadrille under 2°/10° GAV dannet ved São Paulo luftbasen forsynet med bl.a. H-19D helikoptere leveret af den amerikanske regering som militærhjælp. Efter træning af besætninger i USA blev 4 helikopterne [FAB 8504/8507] leveret til enheden fra 2/5/1958. En helikopter [FAB 8504] gik tabt i styrt under redningsmission ved Pirai, RJ 25/10/1960 med tabet af hele besætningen. H-19D helikopterne forblev i tjeneste ved Pelican-skvadronen indtil 26. oktober 1967, da de blev overført til CIEH-helikoptertræningscentret, der var blevet oprettet ved Santos luftbasen i byen Guarujá, SP. De blev afløst i redningsrollen af de nye Bell 205 helikoptere, der fik betegnelsen SH-1D. Ved CIEH forblev H-19D i tjeneste indtil den 6. juni 1969, da de blev deaktiveret fra den brasilianske luftvåbnens beholdning efter 11 års tjeneste.
FB 6/4/22 : En Mitsubishi-Sikorsky H-19C SAR-helikopter [81-4706] fra det japanske luftvåben var udstillet ved Matsushima. Blev muligvis ødelagt af tsunami i 2011.
Belgien: I 1959 anskaffede den belgiske regering to Sikorsky H-19 helicoptere som del af Mutual Defence Aid Programme (M.D.A.P.), som skulle opereres af Openbare Macht/Force Publique i Belgisk Congo. Et eksemplar, som havde fået beskadiget halepartier, blev efterladt ved den militære luftbase ved Kitona, da kolonien blev selvstændig juli 1960, mens den anden blev overtaget af regeringen i Katanga. I april 1960 blev yderligere 2 Sikorsky helikoptere overført fra Sabena, men et eksemplar styrtede ned efter kun nogle få dages operationer, mens den anden blev overtaget af den nye congolesiske regering ved selstændigheden.
WIK 7/25: Danmark: I 1957 modtog Flyvevåbnets Eskadrille 722 syv Sikorsky S-55C redningshelikoptere. De blev senere i 1965 erstattet af Sikorsky S-61, som bl.a. havde langt større rækkevidde.
AFM 10/25 : Tyrkiet modtog sine første helikoptere i 1958 i form af fire Sikorsky UH-19D Chickasaw modeller gennem JUSMMAT-programmet (Joint United States Military Mission for Air to Turkey). I alt 18 UH-18B/D modeller blev anskaffet.
