Sverige | Grob G 120

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Luftstridsskolan - Linköping/Malmen Grob G 120TP (13) Sk40

AFM 7/21 : Försvarets Materielverk (FMV/defence materiel administration) i Sverige har indgået en kontrakt med Grob Aircraft SE i Tyskland om levering af et nyt træningsflysystem til de væbnede styrker. Aftalen, som blev annonceret af FMV 5/5/2021, omfatter 7 Grob G 120TP fly, flysimulatorer, computerbaseret træning (CBT/computer-based training) samt flyve sikkerhedsudstyr sammen med vedligeholdelse af flyene og simulatorer. Kontrakter omfatter optioner for yderligere et ukendt antal fly, simulatorer, CBT-systemer og anden udrustning. Grob flyene vil blive opereret af det svenske luftvåben, hvor de vil afløse de nuværende Sk60 (Saab 105) grundtræningsfly. Typen, som får betegnelsen Sk40 i svensk tjeneste, vil blive opereret af Flygskolan's Grundlåggande Flygutbildning (flight school basic flying training/GFU) enhed ved Linköping-Malmen. Det første fly vil blive leveret til prøvning ved FMV maj 2022.

SCW 23/3/23 : De første 3 Grob G120TP træningsfly [40198/98 (D-ETPR; c/n 11198), 40199/99 (D-ETPT; c/n 111999) og 40200/00 (D-ETPU; c/n 11200)] blev leveret til Sverige 15/3/2023. Typen, som har fået den lokale betegnelse Sk40, vil officielt blive overdraget til det svenske luftvåben 3/4/2023. Træningsflyene vil blive anvendt til GFU-træning (Grundläggande Flygutbildning/basic flying training) under FlygSkolan (FlygS/Flight School) ved Linköping/Malmen. I alt 7 G120TP fly samt en simulator vil blive leveret med en option for yderligere anskaffelser. De første pilotelever vil indlede deres træning i sommeren 2023, men først skal flyveinstruktørerne gennemføre flere flyvninger, inden de starter træningen af nye elever. I maj 2021 havde Försvarets materielverk (FMV/Swedish Defence Materiel Administration) officielt annonceret valget af Grob G120TP som luftvåbnets nye grundtræningsfly.

SCW 23/10/24 : Försvarets materielverk (FMV | Swedish Defence Materiel Administration) i Sverige bestilte yderligere tre Grob G120TP grundtræningsfly 17/10/2024, som har den lokale betegnelse Sk40. Dette er anden gang, at der er blevet bestilt ekstra Sk40 fly. Tidligere havde FMV bestilt tre G120TP modeller 7/12/2022. I alt er der blevet bestilt 13 eksemplarer frem til nu. Den seneste kontrakt omfatter anskaffelse af en reservemotor samt flere træningssystemer og planlægningsværktøjer. De nye fly forventes at blive leveret til FMV dec. 2024, hvorefter de vil blive overført til det svenske luftvåben (Flygvapnet) i første kvartal 2025. Sk40 grundtræningsflyene er stationeret ved Linköping/Malmen ved FlygSkolan (Flight School) som del af Luftstridsskolan (Air Combat School), hvor de anvendes til GFU-træning (Grundläggande Flygutbildning (basic flying training).

AFM 12/24 : Försvarets Materielverk (FMV; Swedish Defence Materiel Administration) annoncerede 17/10/2024, at yderligere tre Grob G120TP grundtræningsfly er blevet bestilt til det svenske luftvåben (SwAF). Denne aftale markerer anden gang, at FMV har bestilt yderligere G120TP modeller – som har den lokale betegnelse Sk40 – til SwAF og forøger det samlede antal bestilte fly til 13 stk. Den nye kontrakt omfatter ligeledes anskaffelsen af en reservemotor, flere træningssystemer og planlægningsværktøjer. Disse tre nye Sk40 modeller vil efter planen blive overdraget til FMV dec. 2024, inden de leveres til SwaF's Flygskolan (Flight School) ved Malmen Air Base, nær Linköping, i første kvartal 2025. SwAF havde valgt G120TP modellen som afløser for sin aldrende flåde af svensk-fremstillede Sk60 (Saab 105) jettrænere – som kom i tjeneste juli 1967 og trukket tilbage fra tjeneste 18/6/2024 – til grundlæggende flyvetræning i 2021. Den indledende ordre omfattede syv fly og en flysimulator. Yderligere tre Sk40 modeller blev bestilt 7/12/2022, inden de første tre eksemplarer [inkl. 40199/99 (D-ETPT) og 40200/00 (D-ETPU)] blev leveret til SwAF 3/4/2023. Luftvåbnet har nu modtaget i alt 10 Sk 40 fly.

AFM 8/25 : Det svenske luftvåbens træningskommando har nu fået leveret det sidste af i alt 13 Grob 120TP træningsfly (kendt som SK 40 i svensk tjeneste). SK 40 modellen har afløst Saab 105 flyene til Phase 2 flyvetræningen ved Linköping fra medio juni 2025. Efter at piloteleverne har afsluttet denne del, overgår de til IFTS (International Flihgt Training School) ved Lecce-Galatina for Phase 3, hvor de flyver med MB339CD jettrænere. Derefter fortsætter Phase 4 træningen på Leonardo T-346 fly ved Decimomannu, Sardinien. Det var oprindeligt forventet, at det svenske luftvåben ville flyve med Leonardo M345 modellen i Phase 3, men svenske eleverne vil fortsætte træningen på MB339 modellen frem til 2029-30. Problemer med T-345 programmet betyder, at indsættelsen i tjeneste er blevet forsinket og jettræneren kom officielt i tjeneste ved Lecce-Galatina 12/6/2025, fem år senere end planlagt.