Den
nye britiske kommandør i Mesopotamien, general Sir Fredrick
Maude, opbyggede sine styrker og forsyninger indtil han var klar til
at indlede en frisk engelsk-indisk offensiv op ad Tigris-floden til Baghdad.
Den 13. december 1916 rykkede Maude ud fra Basra med næsten 50.000
mand. Idet han metodisk marcherede frem mod den tyrkiske fæstning
ved Kut-al-Imara, brugte Maude to måneder på at eliminere
de tyrkiske grupperinger syd for floden. Den 17. februar begyndte han
en serie af velplanlagte angreb mod fæstningen, holdt af omkring
12.000 tyrkere under general Kara
Bekr Bey. Disse manøvrer fremtvang evakueringen af Kut-al-Imara
otte dage senere.
Idet kan kæmpede sig metodisk vej op af floden,
nåede Maude de tyrkiske forsvarsværker ved Diyala-floden,
16 km neden for Bagdad, den 4. marts. Hans dygtige opmarchering tvang
de 11.000 tyrkere til at opgive deres linjer uden en større kamp.
Den udmanøvrerede tyrkiske hær under general Halil
Pasha trak sig derefter tilbage til nord for Bagdad. Maude marcherede
ind i byen den 11. marts, og tog 9.000 fanger.