Det
andet slag i krigen til søs fandt den franske flåde (70 skibe) under admiral Comte
de Tourville i færd med at dominere farvandene omkring England. Arthur
Herbert, nyligt udnævnt jarl af Torrington og førstelord af Admiralitetet,
var nødt til at dele sin engelske flåde mellem Irland (for at dække kong William
III’s operationer) og den Engelske Kanal. Men da Tourville ankom ud
for Cornwall den 30. juni 1690, var Torrington nødt til at kæmpe selvom
hans kanalstyrke kun bestod af 56 engelske og hollandske skibe. De to
fjendtligsindede flåder manøvrerede østpå indtil de nåede Beachy Head
i East Sussex. Den 10. juli angreb Torrington idet han havde fordel af
vinden. Men hans disposition var forkert og hollænderne i fortroppen led
svære tab. De allierede mistede 12 skibe; franskmændene ingen.
Torrington trak sig tilbage opad Themsen, hvor han blev den
første som fremsatte det strategiske koncept af at opretholde en »flåde
i live«, og sikrede således England mod invasion. Torrington kom
for en militærdomstol på grund af sin manglende aggressivitet men blev
frifundet. Imens smed Tourville sin mulighed for en endnu større sejr
væk idet han ikke optog en voldsom forfølgelse. To år senere skulle han
betale en høj pris for sine sjuskede handlinger ved Beachy Head.