Napoleon
Bonapartes sejr over den østrigske hær ved Rivoli Veronese
i januar 1797 fuldførte praktisk talt hans erobring af det nordlige
Italien. Derpå marcherede han 43.000 franske tropper østpå
tværs over Alperne for at føre krigen ind i selve Østrig.
For at blokere denne offensiv indsatte ærkehertug Karl
Ludvig, broder til den tysk-romerske kejser Franz
II og sejrherre over franskmændene i Tyskland det foregående
efterår, 33.000 østrigske infanteristerne for at holde bjergpassene.
Franskmændene trængte nådesløst fremad. Den 23.
marts slog general André
Massénas division de østrigske forsvarere på flugt
ved Malborghetto i Carnic-alperne. Ærkehertugen faldt tilbage og
gik den 8. april med til en foreløbig fredsaftale ved Leoben, hvor
Napoleon var trængt igennem til inden for 160 km fra Wien.
Samme dag led østrigerne et stort nederlag i
Rheinland mod en anden fransk hær. Fredsaftalen fra Leoben blev
derpå konverteret til Campo Formio-traktaten, som blev underskrevet
den 17. oktober, ifølge hvis betingelser Østrig accepterede
territorium i det nordlige Italien, primært Venedig, til gengæld
for anderkendelse af den nyligt dannede Cisalpine-republik ved Milano
og afgivelsen af belgiske provinser til Frankrig. Napoleon begyndte nu
at planlægge sin invasion af Egypten, som skulle finde sted året
efter.