General Samuel
Curtis, som havde taget kommandoen med den føderale hær
mod sydvest i Missouri, indledte en offensiv den 10. februar 1862 mod
Springfield. Her havde general Sterling
Prices konføderale styrker overvintret efter sydstaternes sejr
ved Wilson's Creek den foregående august. Price evakuerede byen
og trak sig tilbage ind i Boston-bjergene i det nordvestlige Arkansas.
Curtis fulgte efter med omkring 11.000 føderale tropper. Prices
8.000 mand fik nu forstærkning fra general Ben
McCullochs division og andre enheder fremsendt af general Earl
Van Dorn, den konføderale øverstbefalende vest for Mississippi-floden.
Med en hær opbygget til 17.000 mand marcherede Van Dorn nordpå
for at møde Curtis. Unionsgeneralen indtog en defensiv stilling
nær Pea Ridge, med udsyn over Little Sugar Creek mod syd.
Tidligt den 7. marts indledte Van Dorn et afledningsangreb
mod vest, mens han samlede sin hovedindsats mod den føderale venstre
ved Elkhorn Tavern. I en dag med hårde kampe vandt de konføderale
angreb på begge flanker terræn, men det lykkedes ikke at bryde
igennem de føderale forsvarslinjer. McCulloch blev dræbt.
Den anden morgen gik Curtis til modangreb på de næsten udmattede
konføderale styrker. Han sendte to divisioner under general Franz
Sigel til at fordrive Van Dorns østlige fløj fra Elkhorn
Tavern-Pea Ridge området. Et andet angreb, på den vestlige
flanke, brød også igennem de konføderale linjer. Van
Dorn trak sig tilbage sydpå til Arkansas-floden. Han der da beordret
østpå for at hjælpe med forsvaret af Mississippi-floden.
Slaget ved Pea Ridge kostede de konføderale 800 tab, de føderale
1.384. Det var en af de vigtigste sejre for Unionen på skuepladsen
vest for Mississippi.