Efter at
generalissimo Chiang
Kai-sheks tropper besatte Mukden den 15. marts, skulle de nationalistiske
arméer efter planen rykke nordpå. For at komme denne forventede
fremrykning ind i det centrale Manchuriet i forkøbet, indtog Mao
Tse-tungs kommunistiske styrker Szepingkai (Ssupingchieh) den 18.
marts, et vigtigst knudepunkt på den sydmanchuriske jernbane omkring
110 km nord for Mukden. Den 16. april angreb den nationalistiske nye
1. armé under general Sun
Li-jen den kommunistiske position ved Szengkai. Det var det første
regulære slag i hvad der skulle blive en grusom borgerkrig. Efter
fem ugers kampe fordrev den nationalistiske hær på 70.000
mand kommunisterne, som efter sigende talte 110.000 tropper, den 20.
maj. Nationalisterne marcherede yderligere 110 km mod nord og besatte
Changchun fem dage senere. Men imens havde de sidste af Sovjetunionens
tropper evakueret det nordlige Manchuriet den 3. maj, hvilket efterlod
Maos styrker i sikker kontrol på den anden side af Changchun.
Den 7. juni enedes den kommunistiske forhandler Chou
En-lai og Chiang om en våbenhvile, som varede indtil den 30.
juni. I denne periode gjorde den amerikanske general George
C. Marshall et sidste forsøg på at gennemføre
en permanent våbenstilstand, men mislykkedes.